Oplever du forandringer i dit intime velvære efter din graviditet? Læs hvordan moderne, ikke-invasiv teknologi kan støtte din krops naturlige smidighed og komfort.

Efter en graviditet og fødsel er det naturligt, at kroppen har forandret sig. Mange kvinder oplever små nuancer i hverdagen, som de ikke nødvendigvis taler højt om, men som påvirker deres personlige velvære og frihed.

Det kan være følelsen af:

Disse forandringer er helt naturlige efter de store fysiske belastninger, en fødsel medfører. Men selvom det er almindeligt, betyder det ikke, at du ikke kan gøre noget for at øge din personlige komfort i hverdagen. Intimt velvære spiller en stor rolle for livskvaliteten generelt.

Under en graviditet og fødsel strækkes bækkenbunden og det intime væv markant. Det påvirker de naturlige strukturer af kollagen og elastin, som er ansvarlige for vævets styrke og smidighed.

Nogle oplever, at denne elasticitet ikke vender helt tilbage af sig selv, hvilket kan føre til:

For kvinder, der ønsker at gøre noget ekstra for deres intime velvære, tilbyder vi behandling med FormaV. Det er en moderne teknologi, der arbejder med vævets naturlige processer, helt uden kirurgi eller snit.

FormaV benytter bipolar radiofrekvens, som nænsomt opvarmer vævet i og omkring det intime område. Den kontrollerede varme stimulerer de naturlige processer i huden og slimhinderne, som er afgørende for spændstighed og fugtbalance.

Fordelene ved FormaV:

Hos Apex foregår alle samtaler og behandlinger i fuld fortrolighed og med stor respekt for det enkelte menneske. Vi lægger vægt på en saglig rådgivning, hvor vi afstemmer forventningerne til, hvad teknologien kan gøre for netop dig.

Behandlingen udføres af vores certificerede sygeplejerske

FormaV er ikke egnet til alle. Behandlingen frarådes blandt andet ved graviditet, pacemaker, metalimplantater i området, eller aktiv infektion. Vi gennemgår altid din helbredshistorie i den indledende samtale for at sikre, at behandlingen er forsvarlig for dig.

Intimt velvære er en vigtig del af at føle sig hjemme i sin egen krop. Hvis du er nysgerrig på, om FormaV kan hjælpe dig med at genvinde din komfort, er du velkommen til at kontakte os.

Denne artikel er udarbejdet til generel orientering og udgør ikke medicinsk rådgivning, diagnose eller behandlingsanbefaling. Behandlingsresultater varierer fra person til person og kan ikke garanteres. Inden du overvejer behandling, bør du altid konsultere en kvalificeret sundhedsfaglig person, som kan vurdere din individuelle situation.

Af Berit Lavik, Speciallæge i almen medicin og CEO hos Apex

I årevis har debatten om hormoner og brystkræft skabt stor usikkerhed. Som speciallæge i almen medicin møder jeg mange kvinder i min praksis, der kæmper med hedeture, søvnbesvær og manglende overskud, men som tøver med at søge hjælp. Det spørgsmål, der ofte fylder mest, er: »Risikerer jeg at dø tidligere, hvis jeg tager hormoner?«

Et nyt, omfattende dansk studie giver os nu et klart og beroligende svar. Her gennemgår vi de vigtigste resultater, og hvad de betyder for dig.

Gynækolog og forsker Anders Mikkelsen fra Herlev og Gentofte Hospital har stået i spidsen for en undersøgelse af historisk omfang. Studiet er baseret på data fra de danske sundhedsregistre og er netop publiceret i det anerkendte tidsskrift The BMJ (British Medical Journal).

Forskerne har fulgt knap 876.000 danske kvinder i op mod 28 år. Det unikke datagrundlag gør resultaterne til nogle af de mest pålidelige på verdensplan.

Ifølge artiklen og studiets data er der flere positive nyheder til kvinder, der overvejer eller er i hormonbehandling:

Ingen øget risiko for tidlig død: Forskerne fandt ingen sammenhæng mellem systemisk hormonbehandling (tabletter, plaster eller gel) og en øget risiko for at dø tidligere.

Tryghed ved hjerte- og kræftsygdomme: Der blev ikke påvist nogen betydningsfuld forskel i dødsfald som følge af kræft eller hjerte-kar-sygdomme mellem dem, der fik hormoner, og dem, der ikke gjorde.

Særlig fordel efter fjernelse af æggestokke: Kvinder, der fik fjernet begge æggestokke tidligt (45–54 år) og brugte hormoner, havde faktisk 27–34 % lavere dødelighed.

Tidligere har de officielle retningslinjer ofte frarådet hormonbehandling i mere end fem år. Men de nye data understøtter den tendens, vi ser i de nyeste kliniske vejledninger: Behandlingen bør altid baseres på en individuel vurdering af den enkelte kvinde.

Studiet viser nemlig, at længerevarende behandling ikke ser ud til at øge risikoen for tidlig død. Det giver en vigtig tryghed for de kvinder, der har brug for lindring i en længere periode for at opretholde deres livskvalitet og arbejdsevne.

Hos Apex har vi en særlig interesse for hormonel balance som en del af det almene helbred. Vi ser ikke overgangsalderen som noget, der blot skal “overstås”, men som en fase, hvor livskvaliteten skal prioriteres højt.

Den nye danske forskning bekræfter det, vi ser i almen praksis: Hormonbehandling er en sikker og effektiv løsning for de fleste kvinder med moderate til svære gener. Selvom livsstilsfaktorer som kost, søvn og motion altid er fundamentale, viser dette studie, at du ikke behøver at frygte for dit helbred, hvis du vælger medicinsk hjælp til dine symptomer.

Hvis overgangsalderen påvirker din dagligdag, anbefaler vi altid, at du tager en dialog med en læge. Med det nye studie i ryggen kan den samtale nu baseres på fakta frem for frygt.

Vil du vide mere om, hvordan vi kan hjælpe dig hos Apex?

Et perspektiv fra Dr. Berit Lavik, CEO for Apex Health & Aesthetics

Overgangsalderen er en afgørende biologisk overgang, og at holde sig informeret om udviklende klinisk vejledning hjælper kvinder med at træffe informerede beslutninger om deres kroppe.

For nylig udgav Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi opdaterede retningslinjer for hormonbehandling, ledet af overlæge Anette Tønnes Pedersen fra Rigshospitalet. Disse retningslinjer, omtalt i Sundhedspolitisk Tidsskrift , tilbyder nuancerede indsigter, der afspejler aktuel evidens og samtidig understreger individualiseret behandling.

Den seneste vejledning prioriterer nuanceret, personlig beslutningstagning. Her er tre vigtige takeaways:

Retningslinjerne anerkender, at hormonbehandling kan være relevant for nogle kvinder før menstruationen helt er ophørt, særligt når symptomerne i betydelig grad forstyrrer dagligdagen. Dette repræsenterer et skift fra tidligere “vent indtil blødningerne stopper”-tilgange og anerkender, at perimenopausale symptomer kan være invaliderende.

Vigtig forbehold: Retningslinjerne understreger, at hormonbehandling ikke bør anvendes primært til sygdomsforebyggelse (hjerte-kar-sygdomme eller knoglesundhed).

For kvinder med betydeligt libidotab anerkender retningslinjerne, at testosterontilskud kan forsøges i udvalgte tilfælde, forudsat at andre årsager er udelukket.

De understreger dog kritiske begrænsninger:

Hvem bør ikke modtage behandlingen? Der er visse helbredsmæssige faktorer, der gør, at testosteron bør undgås. Det gælder især, hvis man lider af leversygdom eller har forhøjet kolesterol, da hormonet kan lægge et yderligere pres på disse tilstande. Ligeledes frarådes det, hvis man i forvejen har tegn på forhøjet mandligt kønshormon (såsom svær akne eller hirsutisme).

Retningslinjerne bevæger sig væk fra stive protokoller mod personlig evaluering. De leverer specifikke risikodata for at informere beslutninger:

Hver kvindes oplevelse af overgangsalderen er unik—uanset om du håndterer hedestigninger, søvnforstyrrelser, humørsvingninger eller seksuel sundhed. Hos Apex Health & Aesthetics tror vi på:

Overgangsalderen er en unik mulighed for at tage styringen over dit helbred med præcis information og personlig støtte. Uanset om du ønsker at udforske nye behandlingsmuligheder eller har brug for en second opinion, er vi her for at give dig klarhed forankret i den nyeste evidens.

Klar til at få overblikket tilbage?

Book en personlig konsultation hos Dr. Berit Lavik og få lagt en plan for din behandling, der passer præcis til din krop og dine behov.

Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi

Guideline vedr. Menopausal Hormon Terapi

Kære Fællesskab,

For nylig offentliggjorde U.S. Food and Drug Administration (FDA) en markant opdatering til mærkningsvejledningen for hormonbehandling hos kvinder i overgangsalderen. JAMA-artiklen «Updated labeling for menopausal hormone therapy» giver anledning til ny optimisme og genovervejelse af hvordan vi som fagpersoner tilbyder hormon og livskvalitetsbehandling.

Ifølge forfatterne bygger den nye anbefaling på en helhedsvurdering af nyere videnskabelige data. Når hormonbehandling iværksættes tidligt, det vil sige inden for ca. 10 år efter overgangsalderen eller før 60 års alderen, viser undersøgelser nu, at fordelene kan være betydelige: færre hedeture, natterod, søvnproblemer og humørsvingninger, og hvad der er mindst lige så væsentligt, langtidsgevinster som nedsat risiko for alvorlig hjerte-karsygdom, færre knoglebrud, og mulig beskyttelse mod kognitiv svækkelse.

Samtidig betyder FDA’s beslutning om at fjerne de såkaldte “boxed warnings” fra mange hormonbehandlingsprodukter, at diskussionen omkring hormonbehandling i dag i højere grad kan baseres på individuel vurdering end på generaliserede risici. Det er en stor ændring i retning af mere nuanceret, evidensbaseret medicin.

For os hos APEX Health & Aesthetics betyder det, at vi med fornyet tryghed kan løfte samtalen med vores patienter: Hormonbalance og livskvalitet behøver ikke at være synonym med frygt, med den rette viden og tæt opfølgning kan det være et værdifuldt værktøj til at støtte kvinders sundhed i overgangsalderen.

Vi opfordrer derfor alle kvinder, der oplever generende overgangssymptomer, til at booke en konsultation hos os. Vi tilbyder individuelt tilpasset hormonbehandling , med fokus på sikkerhed, kvalitet og balance; og står klar til at gennemgå fordele og eventuelle risici med dig, så du kan træffe oplyste valg.

Med venlig hilsen,

Berit Lavik

Kilde: JAMA: Updated labeling for menopausal hormone therapy

Overgangsalderen er en helt normal fysiologisk proces. For nogle kvinder forløber den uden gener, mens den for andre kan medføre mange gener og nedsat livskvalitet.

Kvinden kommer i overgangsalderen, fordi kroppen med alderen løber tør for de mange tusinde æg, hun blev født med. Når æggestokkene stopper med at modne æg, falder produktionen af det kvindelige kønshormon østrogen. Dette sker som regel, når kvinden er mellem 45 og 55 år, med en gennemsnitsalder på 51,6 år.

De første tegn på overgangsalderen er ofte uregelmæssige og kraftige menstruationer. Du ved, at du er gået i overgangsalder, når du har fået din sidste menstruation.

Det er muligt at måle et hormon, som kan indikere, om overgangsalderen er ved at være nået. Men du kan sagtens være på vej i overgangsalder, uden at det kan måles i en blodprøve.

20% af alle kvinder oplever ingen gener i forbindelse med overgangsalderen.

60% har moderate gener, mens 20% har uudholdelige gener.

Hedeture er et typisk problem i overgangsalderen. De kommer som lyn fra en klar himmel og ledsages ofte af varmefølelse, sveden og rødme i ansigt, hals, bryst og ryg. Et anfald varer ofte kun nogle minutter, men for kvinder, der får hedeture om natten, kan det forringe søvnkvaliteten.

Knogleskørhed opstår, fordi knoglemassen ikke længere vedligeholdes af østrogen. Knoglemassen aftager med ca. 2% om året. 40% af alle kvinder over 70 år oplever knoglebrud, typisk i håndled og hofte.

Tranginkontinens (når jeg skal tisse, skal det være nu!) og øget risiko for blærebetændelse kan opstå, fordi slimhinden i urinrør og blære bliver tyndere og mere porøs.

Humøret og psyken påvirkes også. Hormonel ubalance medfører fysiske og psykiske ændringer, som kan være svære at forlige sig med. Slimhinderne i skeden bliver tyndere, mindre smidige og tørre, hvilket kan give svie og smerter ved samleje.

Huden mister elasticitet, da kollagenindholdet falder. Håret kan miste sin glans og blive tyndere.

Der er også en øget risiko for hjerte-kar-sygdomme, da forhøjet kolesterolindhold i blodet kan føre til åreforkalkning og forhøjet blodtryk. Smerter i muskler og led bliver ofte mere udtalte ved nedsat østrogen.

Gener i overgangsalderen kan behandles medicinsk med hormoner. Den mest anvendte behandling er plaster, gel eller spray, som indeholder østrogen. Østrogen hjælper mod hedeture og forbedrer nattesøvnen samt tilstanden af hår, hud og led.

Hvis du får østrogen, skal det kombineres med gestagen, som beskytter livmoderen mod polypper, voksende menstruationsslimhinde og kræft i livmoderhulen.

Østrogen forebygger knogleskørhed, visse former for hjerte-kar-sygdomme og tarmkræft. Når man er fyldt 55 år, er risikoen for at få hjerte-kar-sygdom 66% hos kvinder. Knogleskørhed rammer hver 3. kvinde over 50 år og kan medføre brud på ryghvirvler, håndled og lårbenshals.

Kombinationen af østrogen og gestagen giver en lille øget risiko for brystkræft, hvilket er en bekymring for mange kvinder. Livstidsrisikoen for brystkræft i Danmark er ca. 10% for kvinder, der ikke bruger hormoner.

Hvis 1000 kvinder anvender østrogen og gestagen i 10 år, vil der være 19 ekstra tilfælde af brystkræft. Dette gælder kun ved brug af begge hormoner, dvs. hos kvinder med livmoder.

Kvinder uden livmoder kan få rent østrogen uden forhøjet risiko for brystkræft. Kvinder med hormonspiral kan også behandles med rent østrogen. Der er også kommet bioidentiske gestagenpræparater på markedet, som ikke giver samme risiko for brystkræft.

Behandling med hormoner er altid en individuel vurdering. Det afhænger af din helbredsstatus, dine gener og fordele og ulemper ved hormonbehandling.

Har du gener, er det bedst at starte hormonbehandling så tidligt som muligt. Du behøver ikke at vente, til din menstruation er ophørt. Det afhænger altid af dine gener og hvordan du har det.

Husk, at lokalhormon i skeden ikke virker på almindelige overgangsaldergener; det er et lokalt virkende hormon.

Lokalhormon findes som stikpiller eller ringe, og indeholder også østrogen. Lokalbehandling bruges typisk mod tørhed og irritation i skeden. Hvis du er inkontinent, kan lokalbehandling med hormon også være effektiv, da det normaliserer cellerne i skeden og urinvejene.

Desuden gendannes den normale bakterieflora og pH-værdi i skeden til 4,5. Derfor bliver cellerne igen egnede til at modstå irritation og infektion. Der er først optimal virkning efter et par måneders brug, så hav tålmodighed.

Der er ikke risiko for kræft eller blodpropper ved lokalvirkende lavdosis østrogen, og der forekommer næsten aldrig bivirkninger. I sjældne tilfælde kan der være forbigående irritation og udflåd.

Kvinder, der har været behandlet for hormonfølsom brystkræft, kan godt bruge lavdosis hormon i skeden. Det vil onkologen på sygehuset have informeret dig om.

Selvfølgelig er det i sidste ende din egen afgørelse. Hvis du er usikker, kan du f.eks. prøve præparater til skeden med hyaluronsyre.

Dansk forskning, også kaldet DOPS-studiet, viser, at kvinder, der startede lavdosis hormonbehandling umiddelbart i relation til overgangsalderen, dvs. før 55-årsalderen, halverede risikoen for hjerte-kar-sygdomme. De havde ikke øget risiko for hverken brystkræft eller andre kræftformer.

Dette er i modsætning til det tidligere “Million Women studie”, hvor kvinderne havde en gennemsnitsalder på 63 år. Her fandt man en øget risiko for især brystkræft og hjerte-kar-komplikationer, som formentlig skyldtes den stigende risiko, der er med alderen for at udvikle sygdom.

Det danske DOPS-studie fandt 50% færre hjerte-kar-sygdomstilfælde blandt kvinder i hormonterapi end blandt kvinderne i kontrolgruppen. Desuden blev der ikke fundet øget risiko for brystkræft eller andre kræfttyper blandt kvinderne i lavdosis hormonbehandling. Undersøgelsen omfattede 1000 kvinder over en tiårig periode med seks års opfølgning, og er derfor det længstvarende forsøg af sin art.

I 2019 kom der en ny analyse af 108.647 kvinder med brystkræft, hvor 60% var kvinder fra “Million Women studiet”. Dette nye studie tyder på, at risikoen for brystkræft alene afhænger af gestagen, dvs. af gestagendelen i hormonbehandlingen (og ikke østrogen), især ved slanke kvinder med BMI under 30.

Risikoen for brystkræft ved et enkelt års behandling var meget lille, men stigende jo længere tid man behandler. Oversat til danske forhold svarer det til, at ved hormonbehandling med østrogen og dagligt gestagen er risikoen for brystkræft formentlig 11-12% sammenlignet med ca. 10% hos ikke hormonbehandlede kvinder. Risikoen ved østrogen alene var ikke væsentligt forhøjet.

Der påvises årligt ca. 4500 nye brystkræfttilfælde i Danmark. Vestlige livsstilsfaktorer er også betydningsfulde for brystkræft. Brystkræft optræder i alle aldersgrupper: ca. 20% hos kvinder under 50 år, 50% i aldersgruppen 50-70 år, og de sidste 30% hos kvinder over 70 år.

Sundhedsstyrelsen har udtalt på baggrund af 2019-analysen:

Motion er den bedste medicin, kvinder kan få i overgangsalderen. At svede igennem i fitnesscentret, svømmehallen, på en løbetur, cyklen, trapperne eller boldbanen betyder, at kvinder oplever færre hede stigninger og svedeture.

Motion har også en positiv effekt på hormonbalancen. Alle hormonelt betingede gener, inkl. knogleskørhed, bliver reduceret. Al motion tæller. Også rengøring, havearbejde og en rask tur med hunden.

Der findes mange varianter af planteøstrogent kosttilskud. De markedsføres som midler, der kan afhjælpe hedeture og andre gener i forbindelse med overgangsalderen.

En stor samlet undersøgelse af 30 kliniske studier med knap 3000 kvinder har dog vist, at kosttilskud med soja, rødkløver eller hørfrø ikke medfører væsentlig færre hedeture over tid. Studierne blev udført på kvinder, der ikke havde brystkræft.

Der var ikke noget, der tydede på bivirkninger knyttet til at tage kosttilskud med planteøstrogener i op til 2 år. En kost rig på planteøstrogener ser også ud til at være uden bivirkninger for kvinder, der ikke er/har været ramt af brystkræft.

Kræftens Bekæmpelse tilråder at være særlig forsigtig med brug af kosttilskud, der indeholder planteøstrogener, hvis man har haft brystkræft eller er i anti-østrogen behandling.

Det er din egen beslutning i samråd med lægen. Det er vigtigt at være klar over fordele og ulemper ved hormonbehandling.

Symptomlindring kan først vurderes efter et par måneders behandling. Derfor er det en god idé at aftale et kontrolbesøg efter cirka tre måneders behandling.

Du og din læge bør følge op på behandlingen med 1 års intervaller. Ønsker du hormonbehandling i mere end 5 år, bør fordele, ulemper og risici revurderes.

Seksuelle problemer hos kvinder med kræft

Overgangsalderen – spørgsmål og svar – Sundhed.dk

Hormonbehandling og brystkræft – Cancer.dk

Planteøstrogener og kosttilskud

Sundhedsstyrelsen – Rationel Farmakoterapi 6, 2016