Jeg har været kunde i Dermocosmetic i 12 år og jeg har altid modtaget professionel og respektfuld behandling af Erik Obitz. De sidste gange har jeg fået yderligere behandling af Hilda Olsen – samme gode behandling med respekt for min alder og mine ønsker. Nu er stedet blevet til Apex Health og jeg håber den gamle ånd og det holistiske syn på klienterne vil fortsætte i fremtiden. Jeg vil mene at Danmarks ubestridte konge i dermatologisk skønhedsbehandling er Erik Obitz. Hertil mærker jeg at Hilda Olsen også lynhurtigt ved, hvad jeg tænker og ønsker og hun hjælper mig også til igen at blive den bedste version af mig selv – så kæmpe TAK.
IPL – Behandling af ujævn hudtone
Ujævn hudtone kan vise sig som rødme, pigmentforandringer, synlige blodkar eller generel uensartethed i hudens farve og struktur. Hos Apex Health anvendes blandt andet IPL (Intense Pulsed Light) til behandling af visse former for ujævn hudtone og overfladiske karforandringer.
Sæsoner
1267
2942
8000
9000
IPL-BEHANDLING til UJÆVN HUD
Hvad er IPL behandling til ujævn hudtone?
IPL-behandling kan i nogle tilfælde anvendes til at målrette pigmentforandringer og overfladiske blodkar i huden. Behandlingen kan samtidig stimulere hudens naturlige regenereringsprocesser og hos nogle patienter bidrage til en mere ensartet hudtone og struktur.
IPL anvendes typisk til behandling af områder som:
- ansigtet
- halsen
- décolleté
Ved konsultationen vurderes hudens tilstand, hudtype og årsagen til hudforandringerne for at afgøre, om IPL er en relevant behandlingsmetode, samt hvilket område der egner sig bedst til behandling.
Ujævn hudtone opstår, når hudens pigment eller overfladiske blodkar er ujævnt fordelt i huden.
Det kan blandt andet skyldes:
- solpåvirkning gennem livet
- aldersrelaterede hudforandringer
- rosacea eller vedvarende rødme i huden
- tidligere inflammation eller irritation i huden
- miljømæssige påvirkninger
Hurtige svar
Effekt og behandlingsforløb
Uanset om du kommer med en bekymring eller en nysgerrig tanke om æstetik, følger vi den samme omhyggelige rytme. Du er aldrig alene med en beslutning.
-
Hvor mange behandlinger kræves?
Antallet af behandlinger varierer afhængigt af hudens tilstand. Et behandlingsforløb består ofte af 3–4 behandlinger.
-
Hvornår ses resultatet?
Nogle hudforandringer kan blive midlertidigt mørkere efter behandlingen og derefter gradvist forsvinde over 5–10 dage.
-
Er resultatet permanent?
Behandlingen kan reducere eksisterende hudforandringer, men kan ikke forhindre, at nye pigment- eller karforandringer opstår over tid. Vedligeholdelsesbehandling kan derfor være relevant. Resultatet varierer fra person til person.
IPL-behandling til Ujævn hud
Før behandlingen
Det er vigtigt, at huden ikke er solbrun før behandlingen. Derfor anbefales det at:
• undgå sol på behandlingsområdet mindst 4 uger før behandlingen
• undgå selvbruner mindst 2 uger før behandlingen
Ved konsultationen vurderes hudens tilstand og den mest hensigtsmæssige behandlingsplan.
IPL-behandling til Ujævn hud
Under behandlingen
Under behandlingen udsættes huden for korte lysglimt fra IPL-systemet. Lysenergien absorberes i pigment og blodkar og omdannes til varme, hvilket påvirker de ønskede strukturer i huden.
Behandlingen kan føles som en kortvarig prikkende eller varm fornemmelse. Lysglimt under behandlingen kan opleves kraftige, selv med beskyttelsesbriller. Dette skyldes lysrefleksion og er ikke tegn på øjenskade.
Ved behov kan smertestillende medicin tages før behandlingen.
IPL-behandling til Ujævn hud
Efter behandlingen
Efter IPL-behandlingen kan huden reagere med:
- rødme, varme eller let hævelse
- mørkere pigmentforandringer, som gradvist vil aftage eller skalle af
For at beskytte huden og optimere resultatet anbefales det at:
- undgå peelingprodukter, sauna, hård fysisk træning, klorvand og badning i havet det første døgn efter behandlingen
- undgå sol på behandlingsområdet i 4 uger efter behandlingen
- anvende solbeskyttelse med SPF 50+ både før og efter behandlingen
- anvende anbefalede aktive hudplejeprodukter efter behandlingen
I sjældne tilfælde kan der opstå forbrænding, sår eller pigmentforandringer, hvor huden midlertidigt kan blive lysere eller mørkere end den omkringliggende hud. Risikoen er større ved mørkere hudtyper eller manglende solbeskyttelse. Pigmentforandringer vil ofte aftage over måneder til år med korrekt solbeskyttelse.
PRISER
Hvad koster IPL mod ujævn hud?
Priserne varierer afhængigt af behandlingens omfang. Vi giver altid en individuel vurdering ved konsultationen.
Kontakt osBook en gratis konsultation
Gratis konsultation-
IPL – Enkelt lille område (næse / hænder)
1.000 kr. -
IPL – Halvt ansigt
1.500 kr. -
IPL – Helt ansigt / hals / decolleté
2.000 kr. -
IPL – Helt ansigt + hals / decolleté
3.000 kr. -
IPL – Helt ansigt + hals + decolleté (3 områder)
4.000 kr.
SPØRGSMÅL & SVAR
Ofte stillede spørgsmål om IPL-behandling
Har du spørgsmål til behandlingen? Her finder du svar på de mest almindelige.
Book konsultationBehandlingsinformation
Her kan du downloade kundeinformationen, som også udleveres ved din konsultation. Download den gerne, hvis du ønsker at gennemlæse den på forhånd eller har brug for en ekstra kopi.
Download PDF Guide