Jeg har været kunde i Dermocosmetic i 12 år og jeg har altid modtaget professionel og respektfuld behandling af Erik Obitz. De sidste gange har jeg fået yderligere behandling af Hilda Olsen – samme gode behandling med respekt for min alder og mine ønsker. Nu er stedet blevet til Apex Health og jeg håber den gamle ånd og det holistiske syn på klienterne vil fortsætte i fremtiden. Jeg vil mene at Danmarks ubestridte konge i dermatologisk skønhedsbehandling er Erik Obitz. Hertil mærker jeg at Hilda Olsen også lynhurtigt ved, hvad jeg tænker og ønsker og hun hjælper mig også til igen at blive den bedste version af mig selv – så kæmpe TAK.
TCA Syre Peeling
TCA syre peeling er en medicinsk kemisk peeling, der anvendes til behandling af visse hudforandringer såsom aknear, rynker og pigmentforandringer. Hos Apex Health udføres TCA-peeling af hudlæger, da behandlingen er en dybere peeling og kræver medicinsk vurdering og erfaring.
Sæsoner
1267
2942
9000
TCA SYRE PEELING
Hvad er TCA Syre Peeling?
En kemisk peeling er en behandling, hvor en kemisk opløsning påføres huden for at stimulere hudens naturlige fornyelsesproces.
Ved en TCA-peeling (trichloreddikesyre) påvirkes huden i en kontrolleret dybde, hvilket kan stimulere dannelsen af nye hudceller og bindevævsstrukturer.
TCA peeling hos hudlæge
En kemisk peeling er en behandling, hvor en kemisk opløsning påføres huden for at stimulere hudens naturlige fornyelsesproces. Ved en TCA-peeling (trichloreddikesyre) påvirkes huden i en kontrolleret dybde, hvilket kan stimulere dannelsen af nye hudceller og bindevævsstrukturer.
Behandlingen kan blandt andet forbedre:
- Pigmentforandringer
- Hudens struktur
- Dannelsen af elastiske fibre i huden
- Hudens evne til at binde fugt
TCA-peeling er en middeldyb til dyb peeling og må derfor kun udføres af læger med relevant dermatologisk erfaring, da behandlingen kræver medicinsk vurdering og kontrol.
Behandlingen anvendes ofte ved akne og aknear, fine linjer og rynker, pigmentforandringer som melasma samt aldersrelaterede hudforandringer.
Hos Apex Health tilbydes også andre typer kemiske peelinger, herunder Jessner peeling, Cosmelan, pHformula peeling og ZO Stimulation Peel. Behandlingen tilpasses altid individuelt afhængigt af hudens behov og ønskede resultat.
Hvem kan ikke behandles?
- Gravide og ammende
- Hvis du har relevante allergier
- Hvis der er aktiv infektion i området, herunder også aktiv herpes
- Hvis der er blevet udført nyligt kirurgi i området
- Brug af Isotretinoin skal være afsluttet min. 1 måned inden behandlingen
Hurtige svar
Effekt og behandlingsforløb
Uanset om du kommer med en hudbekymring eller et ønske om at forny og forbedre hudens udtryk, møder vi dig med samme grundige tilgang. En TCA-peeling udføres med omtanke og faglig vurdering, hvor vi tager os tid til at forstå din hud, dine mål og dine forventninger. Du står aldrig alene med beslutningen – vi guider dig trygt gennem hele forløbet.
-
Hvor mange behandlinger kræves?
Behandlingen kan gentages med 3–6 måneders interval, afhængigt af hudens tilstand.
-
Hvornår ses resultatet?
Forandringer i hudens struktur ses gradvist i takt med hudens helingsproces efter behandlingen.
-
Hvor lang er helingstiden?
Helingstiden kan variere, men er typisk op til 1–2 uger ved en TCA-peeling.
TCA Syre Peeling
Før behandlingen
Det anbefales ofte at forbehandle huden i 2–4 uger før behandlingen, eksempelvis med retinolcreme, da dette kan forbedre hudens heling efter peelingen.
Inden behandlingen skal huden være fri for make-up.
Der kan desuden blive ordineret medicin mod infektion eller herpes, hvis det vurderes relevant.
TCA Syre Peeling
Under behandlingen
Huden renses grundigt for at fjerne fedt og urenheder.
Der påføres først en Jessner-peeling, hvorefter TCA påføres huden i flere lag med stigende koncentration (op til ca. 35 %).
Under behandlingen kan der opleves en brændende eller sviende fornemmelse i huden.
Efter behandlingen kan der ses en hvidlig belægning på huden (frosting), hvilket er en forventet reaktion under behandlingen.
TCA Syre Peeling
Efter behandlingen
I dagene efter behandlingen vil huden typisk blive rød, føles stram og tør, blive mørkere og begynde at skalle af. Afskalning begynder typisk efter 5–8 dage.
Under helingsperioden er det vigtigt at:
- Holde huden fugtet med anbefalede cremer
- Undgå at pille eller kradse i huden
- Undgå sport, sauna og svømmehal
- Undgå direkte brusebad på området
- Undgå makeup i de første 3–5 dage
Sol bør undgås i mindst 4 uger efter behandlingen. Der anbefales altid brug af solcreme med SPF 50+ med UVA- og UVB-beskyttelse.
PRISER
Hvad koster tca syre peeling?
Priserne varierer afhængigt af behandlingens omfang. Vi giver altid en individuel vurdering ved konsultationen.
Kontakt osBook en gratis konsultation
Gratis konsultation-
TCA Peeling – Hele ansigtet – 1 behandling
8.000 kr.
SPØRGSMÅL & SVAR
Ofte stillede spørgsmål om tca syre peeling
Har du spørgsmål til behandlingen? Her finder du svar på de mest almindelige.
Book konsultationBehandlingsinformation
Her kan du downloade kundeinformationen, som også udleveres ved din konsultation. Download den gerne, hvis du ønsker at gennemlæse den på forhånd eller har brug for en ekstra kopi.
Download PDF Guide