Jeg har været kunde i Dermocosmetic i 12 år og jeg har altid modtaget professionel og respektfuld behandling af Erik Obitz. De sidste gange har jeg fået yderligere behandling af Hilda Olsen – samme gode behandling med respekt for min alder og mine ønsker. Nu er stedet blevet til Apex Health og jeg håber den gamle ånd og det holistiske syn på klienterne vil fortsætte i fremtiden. Jeg vil mene at Danmarks ubestridte konge i dermatologisk skønhedsbehandling er Erik Obitz. Hertil mærker jeg at Hilda Olsen også lynhurtigt ved, hvad jeg tænker og ønsker og hun hjælper mig også til igen at blive den bedste version af mig selv – så kæmpe TAK.
Sklerosering
Sklerosering er en medicinsk behandling, der anvendes til behandling af synlige karsprængninger på benene. Hos Apex Health udføres behandlingen af sundhedsfaglige behandlere med erfaring inden for behandling af overfladiske karforandringer.
Sæsoner
1267
2942
9000
Sklerosering
Hvem kan ikke behandles?
Sklerosering anvendes typisk til behandling af karsprængninger på benene.
Af sikkerhedsmæssige årsager behandles der normalt ikke under ankelniveau eller i knæhaserne, hvor risikoen for at påvirke arterier er større. Behandlingsområdet vurderes altid individuelt.
Hvad er Sklerosering?
Sklerosering er en behandling, hvor en medicinsk opløsning injiceres i små overfladiske blodkar for at få dem til at lukke sig. Behandlingen anvendes primært til karsprængninger på benene (flebektasier).
Karsprængninger kan opstå af flere forskellige årsager, herunder:
- Arvelige forhold
- Graviditet
- Længerevarende stående arbejde
- Aldersrelaterede forandringer
- Tidligere årebetændelse
I nogle tilfælde kan karsprængninger være forbundet med underliggende forandringer i de større vener. Hvis der er mistanke om dette, kan en nærmere vurdering være nødvendig, og eventuel behandling af de større vener kan komme før behandling af karsprængningerne.
Sclerosering kan anvendes til både røde og blå karsprængninger på benene. Afhængigt af karrenes type og udbredelse kan behandlingen i nogle tilfælde med fordel kombineres med laserbehandling.
Hurtige svar
Effekt og behandlingsforløb
Uanset om du ønsker at behandle synlige karsprængninger eller blot ønsker en vurdering af dine muligheder, møder vi dig med en grundig og personlig tilgang. Du er aldrig alene med beslutningen om din behandling.
-
Hvor mange behandlinger kræves?
Antallet af behandlinger varierer afhængigt af karrenes størrelse, placering og blodgennemstrømning. Ofte kræves 1–4 behandlinger. Der anbefales minimum 8 ugers interval mellem behandlingerne.
30-45 min.
30-45 min.
-
Hvornår ses resultatet?
De behandlede kar nedbrydes gradvist og kan aftage i løbet af 2–6 måneder. Små kar reagerer typisk hurtigere end større kar.
30-45 min.
30-45 min.
-
Er resultatet permanent?
Kar, der er behandlet effektivt, kan forsvinde. Behandlingen kan dog ikke forhindre, at nye karsprængninger opstår over tid. Vedligeholdelsesbehandling kan derfor være relevant.
30-45 min.
30-45 min.
Sklerosering
Før behandlingen
Ved konsultationen vurderes karsprængningerne og den mest hensigtsmæssige behandlingsmetode. Vi lytter til dine ønsker og drøfter, hvad du kan forvente – både i forhold til forløb og eventuelle begrænsninger.
I nogle tilfælde kan det være relevant at undersøge de dybere vener før behandling.
Der er mindst 2 dages betænkningstid, før behandlingen kan udføres. Det giver dig tid til at overveje, om behandlingen føles rigtig for dig.
Sklerosering
Under behandlingen
Behandlingen udføres med en meget tynd nål. Gennem nålen injiceres en medicinsk opløsning (Aethoxysclerol) i blodkaret. Opløsningen påvirker karvæggen, hvilket medfører, at karret gradvist nedbrydes.
Behandlingen kan føles som små prik i huden. Vi holder øje med, hvordan du har det undervejs, og du er velkommen til at sige til, hvis noget føles ubehageligt.
Sklerosering
Efter behandlingen
Du kan som udgangspunkt genoptage dine daglige aktiviteter efter behandlingen. Dog anbefaler vi, at du:
- Undgår at berøre området i 4 timer
- Undgår sol på området i 4 uger
- Undgår motion i 4 dage
Derudover frarådes følgende i den første uge efter behandlingen:
- Sauna
- Intens sport
- Badning i hav eller klorvand
Brug af støttestrømper kan i nogle tilfælde anbefales efter behandlingen. Du får naturligvis skriftlige instruktioner med hjem.
PRISER
Hvad koster sklerosering?
Priserne varierer afhængigt af behandlingens omfang. Vi giver altid en individuel vurdering ved konsultationen.
Kontakt osBook en gratis konsultation
Gratis konsultation-
Sklerosering – Lille behandling
1.500 kr. -
Sklerosering – Mellem behandling
2.500 kr. -
Sklerosering – Stor behandling
3.500 kr.
SPØRGSMÅL & SVAR
Ofte stillede spørgsmål om sklerosering
Har du spørgsmål til behandlingen? Her finder du svar på de mest almindelige.
Book konsultationBehandlingsinformation
Her kan du downloade kundeinformationen, som også udleveres ved din konsultation. Download den gerne, hvis du ønsker at gennemlæse den på forhånd eller har brug for en ekstra kopi.
Download PDF Guide